Jeg hedder Michael og er indehaver af Sallingbo ApS.
Træ - der er miljørigtigt forvaltet og forarbejdet er en fantastisk ressource i en tid, hvor vi for alt i verden skal tænke bæredygtigt, såvel i byggeri og anlæg, men sandelig også i vore private hjem og haver. Træ er smukt, og kastanjehegn er helt uimodståeligt smukt. Kastanjehegn skaber nogle dejlige og hyggelige rum i haven, eller rammer om vi vil. Hegnet står flot sammen med roser, som delvis baggrund i staudehaven, foran hækken, ja alle steder hvor vi kunne ønske at skabe et afslappet romantisk udtryk. Tillige er kastanjehegn perfekt til at hegne dyr og mennesker på den side, hvor de ønskes, som vildt hegn, i parker, skoler og børnehaver og øvrige private og offentlige rum.
Kastanjehegn er en oldgammel måde at lave hegn på. Teknikken går simpelthen ud på at kastanjen stynes, sådan som vi blandt andet også kender det herfra Danmark i gammel tid, hvor det i stedet for kastanje var pil man brugte på denne måde. Til forskel fra pil er kastanje en hård træsort med et højt indhold af garvesyre, hvilket gør den velegnet til at lave hegn med. Grenene sorteres og flækkes på langs, afkortes i givne længder og flettes med galvaniseret tråd. Hegnet er nærmest uforgængeligt og får en smuk slidt patina, der på harmonisk vis passer smukt ind hvor man ønsker at skabe et naturligt afslappet udtryk i haven. Jeg synes tillige, at det er en god tanke, at produktion af kastanjehegn er bæredygtig og ikke ødelægger skoven. En kastanjeplantage fungerer på den måde at en rodbase etableres, hvoraf imellem 20 – 30 skud skyder op, og efter fjorten år er skuddene klar til fældning og forarbejdning. Det vil i praksis sige at hver 14. år fældes 1/14 af skoven og forarbejdes. I den mellemliggende tid tilføres ingen gødning udover vand sol og årstiders kommen og gåen.. et paradis for blomster og skovens dyr. Når en rodbase først er etableret vil der dannes nye skud hver gang der fældes i mange hundrede år på samme stub. De hegn vi har på lager kommer således fra skud, hvor de ældste er sat i middelalderen. Det er ultimativ bæredygtighed.
