Op til 25 års garanti på kastanjehegn
Vi leverer også til Sverige og Norge
Kundeservice tlf:20137722

Split-Rail landskabshegn


Split Rail landskabshegn

Hvis du ønsker et hegn, der kan stå i mange år uden imprægnering og samtidigt er smukt at se på, så er vores Split Rail landskabshegn det rette valg. Hegnet er forarbejdet, så det fremstår rustikt og naturligt. Tværlægterne, der er kløvet i ét stykke, hvilket gør hver lægte unik, skaber en levende linje i landskabet. Landskabshegnet signalerer godt gammeldags håndværk og god kvalitet. Denne type hegn er da også utrolig populært i både England og Frankrig. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde Split Rail landskabshegnet til vores danske kunder, hvor det år for år får en større udbredelse

Med Split Rail landskabshegnet får du et hegn, der kan holde i rigtig mange år uden imprægnering, og det er vel at mærke ved jordkontakt. Hegnet er nemlig lavet af kastanjetræ, som holder længere end eg til dette formål. Dansk Standard DS 350-2 sætter holdbarheden på kastanjetræ, som har jordkontakt, til mindst 18 år. Dette ved en stolpetykkelse på 8/10 cm. Vores erfaring er at en sådan stolpe holder betragteligt længere, og splitrails der er meget kraftigere holder 30 – 50 år.


En af forklaringerne på hegnets lange levetid er også selve måden træet tilvirkes på. Når træet kløves fremfor at blive savet, åbnes der ikke ind til splitveddet. Det betyder, at de bakterier, der kan danne råd har meget svært ved at få fat. Split Rail landskabshegn er en miljømæssig og bæredygtig løsning. Kastanjetræ skal ikke imprægneres med kemiske produkter og holder alligevel i lang tid. Samtidig vokser træet i Europa, hvilket betyder kortere fragt og mindre CO2 udledning.

Monteringen af hegnet er ganske let. Når stolperne er gravet ned, sættes tværlægterne ganske enkelt ind i stolpernes lokkede huller fra begge sider. På den måde holdes lægterne på plads. Vi har stolper til både løbende hegn, hjørner og til afsluttende ender. Derudover kan du få hegnet med henholdsvis to eller tre lægter på tværs. Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere information om Split Rail landskabshegnet.