Robinie
Sallingbo Robinie stolper
Et alternativ til kastanjestolper
Vi matcher bedste pris på markedet.
- Gå direkte til:
- Runde stolper
- Firkant stolpe
Kastanjestolper og Robiniestolper kan danne kraftige vindridser og flækninger på langs i træet, det har ingen indvirkning på træets holdbarhed, det er et kendetegn for begge træsorter og er en naturlig del af træets charme, som ikke kan reklameres. Vores angivelse af dimensioner er principmål, med det mener vi, at stolpers Ø eller dia., er +/- et givent mål, det betyder at dette mål på nogle stolper kan afvige i plus tykkelse og i minus tykkelse. Der kan ikke reklameres for mål der ligger over eller under, men i princippet leverer vi som angivet. Lige så har både kastanje og robinie krumninger , det er ikke lige stolper, hvilket er er naturlig forekommende og kan derfor ikke reklameres.



Går du efter en både bæredygtig og holdbar træsort, så er robinietræ som kastanje et af to gode valg valg. Robinietræet er robust og er tillige med kastanje et af de hårdttræs træsorter der vokser i Europa og som på ingen måde er truet. Set i forhold til eksotiske og til tider mere sjældne træsorter, der skal transporteres meget langt, er robinietræ ligeledes et miljømæssigt godt valg.
Robinietræ
Robinietræ er på grund af dets cellestruktur og indholdsstoffer et meget holdbart produkt ved jordkontakt, som eksempelvis til hegnspæle af enhver type. Efterspørgslen på robinietræ er vokset betragteligt de senere år, da træsorten er en både holdbar og miljørigtigt løsning, når der skal sættes stolper i jorden.
Træsorten Robinie kom til Europa fra Nordamerika i 1600-tallet. Den fik sit navn efter hofgartneren ved det franske hof, Jean Robin, som stod for indførelsen af træsorten til Europa. Robinietræet er et smukt og hurtigvoksende træ, som i perioden mellem maj og juni står med fine hvide blomsterklaser. Blomsterne ligner hvide udgaver af blåregn eller guldregn. Da det gror hurtigt kan det i løbet af 10 år blive 10 meter højt. Det fremstår skulpturelt og med sin åbne uregelmæssige måde at gro på er det utrolig dekorativt. Robinietræets bark er grå og rustik med furer og på grenene er der torne.
Robinietræet kan forveksles med et akacietræ, og har derfor også fået det latinske navn pseudoacacia som betyder uægte akacietræ. Men der er altså tale om to vidt forskellige plantetyper. Det ægte akacietræ gror fortrinsvis i varme tropiske områder, hvor robinietræet gror længere nordpå.
Robiniestolper fremstår ofte, modsat kastanje stolper, med kraftige vindridser, hvilket dog ikke indvirker på holdbarheden af træet.